Behandling

Samtale

let hjertet, nyt perspektiv

Den terapeutisk samtale kan noget. Den kan belyse, hvad du ikke får sagt. Når dine indre stemmer får lov at give udtryk for deres bekymringer, lettes trykket i dit hjerte, og hjertets visdom får plads og luft til at tilbyde dig løsninger. Jeg bruger samtalen til at tilbyde dig mulighed for selv at opdage, hvad din krop, sind og sjæl siger.

Jeg vil påstå, at de allerfleste problemer fastholdes via vores tanker og den måde vi forholder os til of selv og andre på. Det kan være tanker om frygt, tanker om utilstrækkelighed, tanker om, at andre ser mig på denne eller hin måde, eller måske slet ikke ser mig. 

Samtalen kan kombineres med fx hypnose og terapi eller stå alene som det væsentligste terapeutiske element i din behandling.

Læs mere om samtale som behandling [her]

Hypnose

indsigt og nye vaner

For mig er hypnose en blid, ufarlig og overraskende effektiv behandlingsmetode. Min rolle kan sammenlignes med være gartner. Du og jeg finder ud af, hvilke gamle vaner og tanker vi skal hive op og smide væk, og bagefter planter vi nye frø i dit sind og i dit hjerte.

En del af behandlingen er selvhypnose, som du lærer i forbindelse med behandlingen. På den måde kan du selv være med til at sikre, at din forandring bliver varig.

Jeg er er uddannet NGH hypnoterapeut hos master hypnoterapeut Jan Tegner Christensen.

Læs mere om hypnose og hypnoterapi som behandling [her]

Tankefeltterapi

giv slip

Kan du forestille dig at tunge tanker, dårligt selvværd, vrede, had, depression, angst og fobier kan føles som spændetrøjer der presser på dit bryst, og gør det umuligt for dig at trække vejret frit? Hvordan vil det føles, hvis trøjen blev hevet af? Frihed, ik? Det lyder næsten for godt til at være sandt men tankefeltterapi er utrolig virksomt, ofte så virksomt, at den der modtager behandlingen bliver helt paf over, at problemet pludselig er væk.


Tankefeltterapi er en behandling, som udføres mellem dig og mig. Men, du kan også bruge teknikkerne på egen hånd, og derved altid have en måde at børste dig fri af følelser, inden de begynder at knuge.

Jeg er uddannet som tankefeltterapeut ved Lars Mygind.


Læs mere om tankefeltterapi som behandling [her]

HeartMath

glæde som medicin

Udgangspunktet for HeartMath er, at hvis dit hjerte mærker glæde, vil glæden derefter sprede sig til din hjerne, dit sind, din krop og dine følelser, som hver på deres måde sender positiv kemi og humør rundt i kroppen. Det lyder måske skørt, men det er super virksomt.

Du lærer at udfører teknikkerne på egen hånd, så du bliver empowered til selv at bidrage til din egen bedring. Du kan vise HeartMath teknikkerne til din partner eller børn, så I sammen kan booste glæden i deres krop, sind og liv.

HeartMath er udviklet af HeartMath Institute i USA hvorfra jeg er certificeret.


Læs mere om HeartMath som behandling [her]